HK Sydjylland ønskede at udforske, hvordan kunstig intelligens kan anvendes strategisk i organisationens daglige arbejde. Projektet handlede om at udvikle en AI Playbook, der kunne fungere som et praktisk værktøj for medarbejdere og medlemmer – med fokus på at gøre AI mere tilgængeligt, forståeligt og brugbart.
Opgaven var at skabe en løsning, der kombinerede strategi, praktiske værktøjer og visuel formidling. Målet var at give HK en struktureret ramme for brugen af AI, samtidig med at designet skulle overholde organisationens visuelle identitet og designmanual.
Process
Research & analyse: Undersøgelse af AI’s muligheder, udfordringer og etiske aspekter i en faglig kontekst.
Promptstrategier: Udarbejdelse af eksempler og metoder til at arbejde med AI i praksis.
Prompt-bank: Samling af konkrete prompts til brug i opgaver som kursusbeskrivelser, SoMe-kommunikation og tekstforfatning.
Bæredygtige prompts: Fokus på hvordan AI kan bruges ansvarligt, effektivt og ressourcebesparende.
Design & formidling: Opsætning af AI Playbook i InDesign med respekt for HK’s visuelle identitet.
Projektet resulterede i et konkret værktøj, der styrker HK’s digitale strategi og gør kunstig intelligens mere håndgribelig for organisationen. AI Playbooken fungerer både som guide, opslagsværk og inspirationskilde, og den demonstrerer, hvordan teknologi og design kan gå hånd i hånd.
Lad os skabe noget sammen
Er du klar til at forvandle idéer til oplevelser? Kontakt mig, og lad os skabe noget unikt sammen.